Ringkøbing Fjord


Med sin beliggenhed direkte ned til Ringkøbing Fjord er der flere naturoplevelser i og omkring Ringkøbing.

Få steder i Danmark har en så spændende natur og intens atmosfære som her ved Ringkøbing Fjord. Du vil sætte stor pris på de mange sjove, minderige oplevelser og aktiviteter som området tilbyder. Til lands, til vands og lige ude foran din dør.

Ringkøbing Fjord området tilbyder mange forskellige ferieaktiviteter.

For lystfiskere og cykelentusiaster er der store muligheder. Der er efterhånden cykelsti rundt om hele Ringkøbing Fjord, en strækning på ca. 125 km.  Du kan komme ud at sejle eller vindsurfe.

Her er masser af frisk luft og naturoplevelser for enhver smag, uanset om du vil cykle, gå, løbe en tur.
Ligegyldigt hvor man befinder sig ved Ringkøbing Fjord, finder man smukke og værdifulde naturområder. Fjorden har gennem århundreder været livsgrundlaget for fugle, fisk og mennesker. Uanset vejret og årstiden er fjorden altid et storslået syn. Selv om der altid er masser af liv specielt i sommermånederne, skal du ikke gå, cykle eller køre langt, før du finder din egen ugenerede drømmeplet.